Med børn, unge og voksne
Jeg tilbyder både kortere og længere forløb. Da jeg generelt er opmærksom på at have meningsgivende og nyttige samtaler, er det ikke ualmindeligt, at der inviteres familiemedlemmer eller andre vigtige personer med til en eller flere samtaler.
Ved samtaler med børn og unge under 18 år anbefaler og foretrækker jeg, at have forældrene med til første samtale. Vi beslutter herefter i fællesskab om denne form skal fortsætte eller om barnet/den unge skal komme alene. Det aftales fra gang til gang, hvem der skal være med i den næste samtale.
Behovet for parsamtale ses oftest i tilfælde hvor kærligheden imellem parterne er kølnet eller måske helt ude af sigte. I et parterapeutisk forløb ønsker jeg at skabe rum for, at begge parter føler sig hørt og forstået - både af mig og af den anden. Jeg bestræber mig på at styre samtalen således, at parterne på sigt får en oplevelse af at bevæge sig fremad i forholdet i fælles retning.
Familiesamtaler giver enestående muligheder for at bringe forskellige perspektiver i spil. Jeg bestræber mig på, at alle føler deres synspunkter anerkendt. I anerkendelsen skabes grunden for et samarbejde om at finde vej i det, som lige nu er svært eller problemfyldt.
Ofte giver et forøget indblik i de andres perspektiver en udvidet forståelse for hinanden, som er det, der skal til for, at familien kan fortsætte på egen hånd igen uden assistance fra min side.
Som beskrevet ovenfor er det ikke ualmindeligt at individuelle samtaler udvikler sig til samtaler med flere personer - f.eks. familiesamtaler. Jeg finder det nyttigt og virksomt, at bringe stemmer ind i rummet fra vigtige mennesker i en persons liv.
Autoriseret Psykolog
Adresse:
Enghavevej 11, 2.
7100 Vejle
E-mail:
kontakt@psykolog-i-vejle.dk
Telefon:
+45 61670776
Copyright © All Rights Reserved